Priser:

I forbindelse med starten af en sag vil der blive givet oplysning om prisen på arbejdet, enten som en fast pris, eller som en timepris.

Nedenfor følger nogle vejledende priser på ofte forekommende opgaver:



Køb / salg af  parcelhus:

Når der foreligger en købsaftale fra en ejendomsmægler, vil prisen for gennemgang af købsaftale, tilstandsrapport og øvrige papirer, rådgivning om eventuelle forbehold, godkendelse af handelen,
udfærdigelse af de nødvendige papirer til tinglysning, frigivelse af købesummen, samt udfærdigelse af refusionsopgørelse, typisk koste 6.000 kr. + moms, eller i alt 7.500 kr.

Testamente:

Rådgivning om samt udfærdigelse af testamente vil typisk koste mellem 2.800 - 3.600 kr. +moms, eller i alt 3.500 kr. - 4.500 kr.
Hertil kommer et gebyr til notaren på 300 kr.


Ægtepagt om særeje:

Rådgivning om og udfærdigelse af ægtepagt samt ekspedition til tinglysning vil typisk koste ca. 2.400 kr. + moms eller i alt 3.000 kr. Hertil kommer en tinglysningsafgift  på 1.660 kr.

Får arbejdet et omfang ud over det sædvanlige, afregnes sagen efter den forbrugte tid.
Der vil altid blive gjort opmærksom på, at arbejdet ligger ud over det sædvanlige, før der beregnes time­pris. Du risikerer altså ikke efterfølgende at blive præsenteret for en regning, du ikke på forhånd kendte vilkårene for.


Retshjælp og fri proces:
Mindre sager, f.eks. rådgivning om enkeltspørgsmål, kan være dækket af retshjælpsordningen.

De aktuelle indtægtsgrænser for ydelse af retshjælp, samt egenbetalingen, oplyses ved henvendelsen.

Det forudsætter blot at man medbringer den seneste årsopgørelse fra skattevæsenet for en selv og en evt. ægtefælle / samlever.

Såfremt sagen er omfattet af en retshjælpsforsikring, eller der kan søges om fri proces, undersøges dette. Til en ansøgning om fri proces kan der ydes retshjælp, således at der ikke skal betales honorar for selve ansøgningen.

Skal der søges om fri proces eller retshjælp, skal en evt. forsikringspolice der omfatter retshjælp medbringes, tillige med de seneste to årsopgørelser for dig og en evt. ægtefælle/samlever.


Generelt om salærberegning
Afregning sker med udgangspunkt i tidsforbruget på sagen fra dens modtagelse til hvervets afslutning.

Afregning tager i øvrigt hensyn til hvervets karakter og omfang, det ansvar, der er knyttet til hvervet, den specialistviden, der er nødvendig og som udnyttes ved hvervets løsning, samt det opnåede resultat.


Du er altid velkommen til at kontakte mig for et uforbindende tilbud.